Forberedelse til samtalen
Når du endelig har modtaget opkaldet om indkaldelse til jobsamtalen, er det blevet tid til trin 4 i ansøgningsprocessen, der omhandler forberedelsen.
Vi giver dig gode råd med på vejen til hvordan du klarer dig godt igennem jobsamtalen, og hvilke ting du skal være særlig opmærksom på når jobbet skal landes.
Her på siden kan du læse mere om hvordan du bedst forbereder dig når du skal sidde ansigt til ansigt med virksomheden.
Inden du havner ved bordet over for din nye potentielle arbejdsgiver, er det altid en god idé at være godt klædt på, når du skal ind til samtalen.
Forberedelsen til jobsamtalen er nemlig mindst lige så vigtig en del af jobsøgningsprocessen som det at sende en god ansøgning. At være velforberedt betyder blandt andet, at man får sat sig ind i virksomheden på forhånd, så man ved hvordan man skaber et bedre personligt og fagligt match.
Derfor giver vi dig her forskellige tips til hvordan du klarer dig godt under jobsamtalen, så du kan komme i mål med jobsøgningen.