Hjem Jobplan – planlæg dine jobaktiviteter

Jobplan – planlæg dine jobaktiviteter

Som jobsøger skal du jonglere med mange jobaktiviteter på en uge, og det kan være overvældende. Læs med for at på nogle ideer til hvordan du kan strukturere din uge, så du kan nå alle dine prioriteret aktiviteter – men også nå at få fritid, uden dårlig samvittighed.

Er du overvældet over de mange jobaktiviteter?

De første par dage efter du er blevet ledig kan godt være fyldt med mange tanker og følelser. Der er krav fra A-kassen og jobcenteret, som du skal have styr på, og som skal gøres indenfor nogle bestemte deadlines. Det kan til somme tider godt være lidt uoverskueligt. Derudover kan mange jobsøgere opleve at linjen mellem arbejde og fritid bliver utydelig. De begynder at opleve dårlig samvittighed, når de holder fri. Ser du i stedet det at være ledig som et fuldtidsjob med faste rammer, kan det være med til at skabe struktur over din hverdag. Rammer og struktur kan derved være med til at give dig et ekstra boost i forhold til din produktivitet. 

Der findes forskellige måder at planlægge din uge. En af mulighederne er 60-30-10 princippet: brug ca. 60% af tiden på at netværke, 30% af tiden på opslåede stillinger og 10% af tiden på udvikling. I nogle brancher kan det være nødvendigt at bytte om på netværk og opslåede stillinger, så den i stedet hedder 60% på opslåede stillinger, 30% på netværk og 10% på udvikling.

Netværk

En rekrutteringsanalyse lavet i 2021 af Ballisager viser at netværk, LinkedIn og Facebook har været nogle af de mest brugte kanaler til at komme i job. Der er derfor vigtigt at prioritere din tid på dette punkt. Netværks aktiviteter kan være at du bruger tid på at opdatere din LinkedIn, sende e-mails til dine kontakter, booker netværksmøder, tage virksomhedskontakt.

Opslåede stillinger

Opslåede stillinger handler mere om det formelle aspekt, da der er krav fra dit Jobcenter og A-kasse som, som du skal opfylde som ledig. Det er vigtigt at tage denne del seriøst, da det kan have betydning for din ret til dagpenge. Her kan du f.eks. bruge tid på at læse og udvælge jobopslag, skrive ansøgninger, indtaste dine aktiviteter på Jobnet.

Udvikling

Brug noget af tiden på at finde ud af hvordan du kan skille dig ud af mængde. Der er masser af online ressourcer, hvor du kan få lov til at tilegne dig ny viden eller ’brush up’ på dine nuværende kompetencer.

Motion

Undersøgelser viser, at det at være ledig kan have en negativ indvirkning på dit helbred. Ledighed er en usikker tid og det kan være med til at udvikle stress. Det er derfor vigtigt, at du er aktiv og få noget motion i løbet af ugen. Afsætte derfor tid til motion f.eks. yoga, svømning, løb. Fysisk aktivitet kan nemlig også være med til at give dig mere energi, så din motivation ikke daler.

Eksempel på et ugentligt skema
Uge 31 -2022

 

Planlæg så du har 10-15 jobrelateret aktiviteter ugentlig, hvor du arbejder dig hen imod dit jobmål (Blå). Som nævnt tidligere er det også vigtigt at prioritere fysisk aktivitet. Sundhedsstyrelsen anbefaler at du er aktiv mindst 150 minutter om ugen og gerne mere (lilla). Det er også vigtigt at holde pause, så hjernen kan få lov til at slappe af. At holde pause kan også være med til at du bedre kan holde koncentrationen (orange). 

Får du struktureret din hverdag, får du nemlig også fritid, så der stadig er plads til de ting i hverdagen, som hjælper sig med at holde humøret oppe. Det skal selvfølge gøres klart, at ikke alle arbejder ens. Måske arbejder du bedst om morgen eller er du en af dem som arbejder bedst om eftermiddagen eller aften? Du skal selvfølgelige planlægge din uge, så den passer til dig og din situation.

Hjælp
Jobeffekt ChatBot dansk logo engelsk logo close
Jobson
Hej, jeg hedder Jobson.
Jeg er Jobeffekt’s ChatBot. Jeg kan hjælpe dig med at navigere på vores hjemmeside. Du kan finde hjælp til at skrive en ansøgning, udarbejde dit CV – og generelt få information om vores site. Klik på nedestående links og hvis du er i tvivl om noget, så skriv ”hjælp”.