Hjem Jobsamtalen – Mere end det du ’bare’ siger

Jobsamtalen – Mere end det du ’bare’ siger

Nu sker det. Du er kommet et skidt tættere på jobbet. Du har alt andet på plads. Du har gennemlæst stillingsoplaget, undersøgt virksomheden, øvet dig på typiske spørgsmål til jobsamtalen. Hvad så nu? Få nogle informationer og tips til, hvad du skal være opmærksom på til selve samtalen.

Verbal og nonverbal kommunikation?

Forskning viser, nonverbale og verbale træk har indflydelse på hvordan du klare dig til jobsamtalen. Der er to aspekter til den nonverbale kommunikation: Der er det du kan høre og det du kan se. Det du kan høre f.eks. tonen, intonation, mængden af taletid. Det andet aspekt er det du se f.eks. kropssprog, ansigtsudtryk. Det betyder, at når du sidder til jobsamtale, så er der mange faktorer, der har indflydelse på, om du bliver set som en attraktiv kandidat. 

Virksomheder går ind og tager en helhedsvurdering. Det er derfor ikke kun, hvad du siger, men også måden du siger det på, dit kropssprog mm. Verbal kommunikation er vores primær kommunikationsmåde, men det er gennem det nonverbal, at vi opfanger personlighed og kompetence. Det er vigtigt at pointere ud, at verbal og nonverbal kommunikation er afhængige og/eller påvirker hinanden.

Sprog

Undersøgelser viser, at de ord du bruger til jobsamtalen, har en indvirkning på om du bliver set som attraktiv kandidat.

Resultater fra undersøgelser viser, at de bedst præsterende i højere grad bruger:

- ’Jeg’ i svaret – det viser, at du kan tage ejerskab over den bestemte situation/oplevelser du taler om.

- ’Vi’ i svaret – Giver udtryk for, at du er villig til at dele, successer med andre og kan finde ud af at samarbejde. Kandidater som bruger ’vi’ bliver også set som mere venlige.

- Datid – Når der spørges ind til erfaringer og oplevelser, er det logisk at det sker i datid, fordi det i de fleste tilfælde vil være sket i en tidligere kontekst.

- Positive ord – Burger flere positive ord til at beskrive situationer. Det er også med til at vise interesse og begejstring.

Kandidater bør minimere/undgå:

- ’man/du’ i svaret – Det viser at du ikke har erfaring eller kan tage ejerskab over situationen. Fx ”man skal altid ringe til kunden…”. Der er intet i denne sætninger der indikerer at kandidaten ringede, men hvad ’man’ bør gøre i situationen. Det er ikke noget der relaterer tilbage til dig.

- ’de’ i svaret – samme forklaring som ’man/du’. Var du overhoved til stede?

- Nutid – Det hænger selvfølgelig tæt sammen med ’datid’. Bruger du nutid/fremtid giver det udtryk for, at du ikke har erfaringer/oplevelse (der er sket før i tiden).

- Bande/skældsord: Lad vær med det! Det sender et dårligt signal

Talemåde (nonverbal)

- Udtryk dig flydende, så budskabet kommer igennem klart og tydeligt. Det vil udvise, at du er selvsikker, mens du taler. (Det er derfor en god ide at øve sig på typiske spørgsmål til jobsamtalen og måske endda optage sig selv, så du kan genhøre det).

- Talehastagtighed – undersøgelser viser at ca. 1 minuts tale med ca. 130 ord er passende at sigte efter. Det viser at du har noget at sige, uden at intervieweren må afbryde dig, fordi du har overtaget samtalen eller det modsatte.

- Dit stemmeleje må godt variere, så du ikke lyder monotone mens du taler. Pas på med ikke at overdrive, ellers vil du lyde alt for emotionel.

- Det er gennem talemåde, at vi opfanger engagement og begejstring.

Kropssprog/ansigtsudtryk (nonverbal)

- Smil – Du har sikkert hørt, at det er vigtigt at smile til en jobsamtale og det er fordi det indikerer venlighed. Forskning viser dog, at det er bedre at smile mere i starten og slutningen af samtalen og mindre i midten, men med en generel lav hyppighed. Kandidater, som smiler mindre i midten, bliver vurderet mere positiv.

- Håndtryk – At give et godt håndtryk, har vist sig at være en faktor, der spiller en rolle ift. hvordan intervieweren ser din udadvendthed. Et godt håndtryk sætter en kandidat i et mere positiv lys. (Et godt håndtryk er ikke lig med et hårdt håndtryk!)

- Øjenkontakt – der er undersøgelser, der påviser forskellige ting, men de har en ting til fælles: Hav øjenkontakt med den person du taler med. Det siges normalt, at når du selv taler har man øjenkontakt 50% af tiden, når du lytter er det 70% af tiden. Det er normalt at have øjenkontakt i 4-5 sekunder ad gangen. En person, som holder øjenkontakt bliver set som oprigtigt, tillidsfuld, interesseret og selvsikker.

Nogle af disse faktorer har større betydning end andre og du gør sikkert allerede mange af de her ting i forvejen. Måske kan den lille ting som du ikke gør, være med til at give dig det lille ekstra skub, som du har brug for?

Hjælp
Jobeffekt ChatBot dansk logo engelsk logo close
Jobson
Hej, jeg hedder Jobson.
Jeg er Jobeffekt’s ChatBot. Jeg kan hjælpe dig med at navigere på vores hjemmeside. Du kan finde hjælp til at skrive en ansøgning, udarbejde dit CV – og generelt få information om vores site. Klik på nedestående links og hvis du er i tvivl om noget, så skriv ”hjælp”.